Det blev kaldt et “smoker’s paradox” — et rygerparadoks — fordi fundene umiddelbart stred mod den etablerede viden om, at rygning skader lungerne og øger risikoen ved luftvejsinfektioner.

“Begrebet “paradoks” blev brugt, fordi de tidlige observationer virkede modsatrettede.”

 Rygning er kendt for at skade lungefunktion og immunforsvar, og COVID-19 rammer især luftveje og lunger. Derfor ville man normalt forvente, at rygere havde højere risiko for alvorligt sygdomsforløb — ikke lavere. WHO skriver, at rygning svækker lungefunktionen, og at evidensen peger på, at rygere har større risiko for alvorlige COVID-19-udfald som intensivbehandling og død.

De tidlige fund betød dog ikke, at rygning var beskyttende. Flere forskere pegede hurtigt på mulige fejlkilder. Rygestatus var ofte dårligt registreret i patientjournaler, og mange tidlige analyser byggede på personer, der allerede var blevet testet eller indlagt. Dermed så man ikke nødvendigvis hele befolkningen, men en udvalgt gruppe. Det kan give statistiske skævheder. En metodeartikel om såkaldt “collider bias” pegede netop på, at rygere kunne være underrepræsenteret i bestemte COVID-datasæt, hvilket kunne få rygning til fejlagtigt at se beskyttende ud.

En anden vigtig forklaring er, at “rygere” ikke altid blev opgjort ens. Nogle studier skelnede uklart mellem nuværende rygere, tidligere rygere og personer med rygerelaterede sygdomme. Tidligere rygere kan have stoppet netop på grund af sygdom, alder eller dårligere helbred, og det kan gøre sammenligningen vanskelig. Samtidig kan aktive rygere have haft andre testmønstre, søgt læge anderledes eller været underrapporteret i hospitalsdata.

Der blev også fremsat hypoteser om nikotin. Nogle forskere spekulerede i, om nikotin kunne påvirke bestemte biologiske mekanismer, blandt andet inflammation eller receptorer, som kunne have betydning for COVID-19. Men en hypotese er ikke det samme som dokumenteret behandling. WHO vurderer, at der ikke er tilstrækkelig information til at bekræfte, at nikotin kan forebygge eller behandle COVID-19, og WHO advarer mod at forstærke uprøvede påstande om, at tobak eller nikotin skulle reducere risikoen for COVID-19.

Når forskningen blev større og mere systematisk, blev billedet mere klart. Et stort UK Biobank-studie, der kombinerede observationsdata med Mendelsk randomisering, fandt, at nuværende rygere havde højere risiko for COVID-relateret hospitalsindlæggelse. Studiet fandt også en tydelig sammenhæng mellem mængden af rygning og dødelighed: Personer, der røg 10-19 cigaretter dagligt, havde markant højere odds for COVID-relateret død end aldrig-rygere, og risikoen var også høj hos personer, der røg 20 eller flere cigaretter dagligt.

CDC placerer både nuværende og tidligere rygning på listen over forhold, der kan øge risikoen for at blive alvorligt syg af COVID-19. CDC beskriver alvorlig COVID-19 som sygdom, der kan føre til hospitalsindlæggelse, intensivbehandling, respiratorbehandling eller død.

Derfor er den centrale pointe, at “rygerparadokset” ikke beviser, at rygning eller nikotin beskytter mod COVID-19. Det viser snarere, hvor forsigtig man skal være med tidlige observationsstudier, især under en pandemi, hvor data indsamles hurtigt, uensartet og ofte fra pressede hospitalsmiljøer.

Det er også vigtigt at skelne mellem nikotin og tobaksrøg. Nikotin er ét stof, mens cigaretrøg indeholder en lang række skadelige kemikalier, partikler og forbrændingsprodukter. Selv hvis nikotin i sig selv skulle have biologiske virkninger, kan det ikke bruges som argument for, at rygning er sundt eller beskyttende. WHO anbefaler tværtimod rygestop og nævner nikotinerstatning som et muligt hjælpemiddel til at stoppe med tobak — ikke som COVID-behandling.