Nysgerrige og kreative børn stiller ofte flere spørgsmål, tænker i alternative løsninger og udfordrer faste svar.

Forskningen viser også, at personlighed og arbejdsvaner har stor betydning for karakterer. En metaanalyse om børns personlighed og skolepræstationer fandt, at især samvittighedsfuldhed og åbenhed har stærke sammenhænge med faglige resultater. Samvittighedsfuldhed handler blandt andet om vedholdenhed, planlægning, ansvarlighed og evnen til at gøre opgaver færdige.

Det betyder, at en elev med middel intellektuelle forudsætninger, men høj struktur, stabil indsats og god eksamensteknik, sagtens kan få bedre karakterer end en meget intelligent elev, der ikke afleverer, mister interessen eller har svært ved at fungere i skolens rammer.

Et andet studie, offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences, peger på, at karakterer og præstationstests ikke kun måler kognitive evner. De afspejler også personlighedstræk og andre egenskaber, som har betydning for senere livsudfald. Forskerne konkluderer, at karakterer påvirkes mere af personlighed end standardiserede præstationstests, og at karakterer derfor ikke kan forstås som et rent mål for intelligens.

Motivation spiller også en central rolle. En metaanalyse fra Educational Research Review sammenlignede intelligens og motivation som forklaringer på skolepræstationer. Den viste, at intelligens er en stærk faktor, men at motivation også bidrager selvstændigt til skolepræstationer. Forskerne fremhæver desuden, at karakterer er et meget virkelighedsnært mål for skolepræstation, fordi de bruges til optagelse, udvælgelse og videre uddannelse — men det betyder ikke, at de måler hele elevens potentiale.

Også højt begavede elever kan underpræstere. En systematisk forskningsgennemgang fra 2024 gennemgik 282 artikler om underpræstation blandt begavede elever. Gennemgangen peger på både indre og ydre faktorer som motivation, følelsesmæssig trivsel, perfektionisme, læringsmiljø, sociale forhold og manglende passende udfordringer. Studiet nævner, at forskning har anslået, at mellem 9 og 28 procent af begavede elever kan opleve underpræstation i den obligatoriske skolegang.

Det er derfor vigtigt at forstå, at lave karakterer ikke automatisk betyder lav intelligens. De kan i stedet være et signal om, at barnet ikke trives, ikke bliver udfordret rigtigt, mangler støtte, har svært ved bestemte arbejdsformer eller ikke oplever mening med undervisningen.

Samtidig skal man ikke afvise karakterer fuldstændigt. Karakterer kan give nyttig information om fagligt niveau, progression og studieparathed. OECD beskriver for eksempel PISA som en måling af 15-åriges evne til at bruge viden og færdigheder i læsning, matematik og naturfag til at møde virkelighedsnære udfordringer. Det er værdifuld information — men det er ikke det samme som en fuld måling af intelligens, kreativitet eller menneskeligt potentiale.

I Danmark har EVA peget på, at karakterer også kan påvirke elevernes motivation. Ifølge EVA kan elever blive mere optagede af, hvad de skal gøre for at få en god karakter, end af selve læringen. Det betyder ikke, at karakterer er uden værdi, men det viser, at karaktergivning kan ændre elevernes fokus fra nysgerrighed og fordybelse til præstation og strategi.