M

ange danskere, der fik tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, er stadig omfattet af den gamle førtidspensionsordning. Det betyder, at deres pension er sammensat anderledes end den førtidspension, der gives efter de nyere regler.

Den gamle ordning kan blandt andet bestå af grundbeløb, pensionstillæg, invaliditetsbeløb, førtidsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og ekstra tillægsydelser. Nogle af disse dele er skattefrie, mens andre kan blive sat ned, hvis pensionisten eller ægtefællen/samleveren har indkomst ved siden af pensionen.

“Flere muligheder for økonomisk hjælp.”

Ud over selve førtidspensionen kan pensionister på den gamle ordning søge om flere former for økonomisk støtte. Det kan blandt andet være hjælp til varme, medicin, tandlæge, briller, fodbehandling og nødvendige ekstraudgifter i hverdagen.

Et personligt tillæg kan søges hos kommunen, hvis pensionisten er særligt vanskeligt stillet økonomisk. Tillægget kan efter kommunens vurdering bruges til rimelige og nødvendige udgifter som for eksempel briller, tandbehandling, diætkost eller forhøjede el- og varmeudgifter.

Derudover findes helbredstillæg, som kan hjælpe med egenbetaling til blandt andet tandlæge, receptpligtig medicin, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktor. For at få helbredstillæg må den likvide formue for pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever højst være 108.000 kr. i 2026. Tillægget kan dække op til 85 procent af egenbetalingen afhængigt af den personlige tillægsprocent.

Varme, bolig og daglige udgifter presser

For mange pensionister er stigende bolig- og varmeudgifter en væsentlig del af privatøkonomien. Førtidspensionister på gammel ordning kan søge varmetillæg, hvis varmeudgifterne er høje nok, og hvis den personlige tillægsprocent er over nul. I 2026 skal varmeudgifterne være over 6.300 kr. om året for enlige og 9.450 kr. for samlevende.

Kommunen og Udbetaling Danmark spiller hver deres rolle. Kommunen vurderer blandt andet personligt tillæg, helbredstillæg og hjælpemidler, mens Udbetaling Danmark står for beregning og udbetaling af pensionen.

Løn ved siden af pensionen er mulig — men reglerne er vigtige

En førtidspensionist på gammel ordning må gerne have løn, honorarer eller andre indkomster ved siden af pensionen. Men indkomst kan få betydning for pensionens grundbeløb og pensionstillæg.

I 2026 bliver grundbeløbet sat ned, hvis en enlig eller samlevende pensionist har indkomst over 404.800 kr. om året, og det bortfalder ved indkomst over 552.400 kr. For gifte er grænsen lavere: her begynder nedsættelsen ved 274.700 kr., og grundbeløbet bortfalder ved 422.300 kr. Grundbeløbet påvirkes kun af pensionistens egen indkomst.

Pensionstillægget har andre grænser. For enlige bliver pensionstillægget sat ned ved indkomst over 99.200 kr. om året og bortfalder ved 396.800 kr. For gifte eller samlevende afhænger grænserne af, om partneren selv er pensionist.

Skånejob kan være en vej tilbage til arbejdsmarkedet

For førtidspensionister, der gerne vil arbejde, men ikke kan klare et almindeligt job på normale vilkår, kan et job med løntilskud være en mulighed. Ordningen blev tidligere kaldt skånejob.

Et job med løntilskud kan være både på deltid og fuldtid, men pensionisten skal fortsat modtage førtidspension og må ikke være folkepensionist. Løn- og arbejdsvilkår aftales mellem pensionisten og arbejdsgiveren, typisk i samarbejde med de faglige organisationer. Kommunen skal godkende jobbet som rimeligt.

Hvis pensionisten over længere tid kan tjene mere end 177.072 kr. om året i 2026, kan kommunen gøre pensionen hvilende. Pensionen kan dog ikke frakendes, medmindre pensionisten selv søger om det.