Kampen om mine børn & mine egne menneskerettigheder.
𝐸𝑛 𝑝𝑒𝑟𝑠𝑜𝑛, 𝑑𝑒𝑟 𝑣𝑖𝑟𝑘𝑒𝑟 𝑖 𝑜𝑓𝑓𝑒𝑛𝑡𝑙𝑖𝑔 𝑡𝑗𝑒𝑛𝑒𝑠𝑡𝑒 𝑒𝑙𝑙𝑒𝑟 ℎ𝑣𝑒𝑟𝑣 (𝑜𝑓𝑓𝑒𝑛𝑡𝑙𝑖𝑔𝑡 𝑎𝑛𝑠𝑎𝑡, 𝑝𝑜𝑙𝑖𝑡𝑖𝑘𝑒𝑟, 𝑒𝑡𝑐.), -
𝑒𝑟 𝑢𝑛𝑑𝑒𝑟𝑙𝑎𝑔𝑡 𝑠æ𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 𝑠𝑘æ𝑟𝑝𝑒𝑑𝑒 𝑠𝑡𝑟𝑎𝑓𝑓𝑒- 𝑜𝑔 𝑓𝑜𝑟𝑣𝑎𝑙𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑟𝑒𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑟𝑒𝑔𝑙𝑒𝑟, ℎ𝑒𝑟𝑢𝑛𝑑𝑒𝑟 𝑡𝑎𝑣𝑠ℎ𝑒𝑑𝑠𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡 𝑜𝑔 𝑓𝑜𝑟𝑏𝑢𝑑 𝑚𝑜𝑑 𝑚𝑖𝑠𝑏𝑟𝑢𝑔 𝑎𝑓 𝑠𝑡𝑖𝑙𝑙𝑖𝑛𝑔.
𝑀𝑖𝑠𝑏𝑟𝑢𝑔, 𝑘𝑜𝑟𝑟𝑢𝑝𝑡𝑖𝑜𝑛 𝑒𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑔𝑟𝑜𝑣 𝑓𝑜𝑟𝑠ø𝑚𝑚𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑘𝑎𝑛 𝑚𝑒𝑑𝑓ø𝑟𝑒 𝑓æ𝑛𝑔𝑠𝑒𝑙𝑠𝑠𝑡𝑟𝑎𝑓, 𝑑𝑎 𝑑𝑒 𝑣𝑎𝑟𝑒𝑡𝑎𝑔𝑒𝑟 𝑜𝑓𝑓𝑒𝑛𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑖𝑛𝑡𝑒𝑟𝑒𝑠𝑠𝑒𝑟.
𝐶𝑒𝑛𝑡𝑟𝑎𝑙𝑒 𝑟𝑒𝑔𝑙𝑒𝑟 𝑜𝑔 𝑓𝑜𝑟𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟:
𝑇𝑎𝑣𝑠ℎ𝑒𝑑𝑠𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡:
𝑂𝑓𝑓𝑒𝑛𝑡𝑙𝑖𝑔𝑡 𝑎𝑛𝑠𝑎𝑡𝑡𝑒 𝑚å 𝑖𝑘𝑘𝑒 𝑣𝑖𝑑𝑒𝑟𝑒𝑔𝑖𝑣𝑒 𝑓𝑜𝑟𝑡𝑟𝑜𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑜𝑝𝑙𝑦𝑠𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟, 𝑑𝑒 𝑓å𝑟 𝑎𝑑𝑔𝑎𝑛𝑔 𝑡𝑖𝑙 𝑔𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚 𝑑𝑒𝑟𝑒𝑠 𝑎𝑟𝑏𝑒𝑗𝑑𝑒.
𝑀𝑖𝑠𝑏𝑟𝑢𝑔 𝑎𝑓 𝑠𝑡𝑖𝑙𝑙𝑖𝑛𝑔:
𝐷𝑒𝑡 𝑒𝑟 𝑠𝑡𝑟𝑎𝑓𝑏𝑎𝑟𝑡 𝑎𝑡 𝑚𝑖𝑠𝑏𝑟𝑢𝑔𝑒 𝑠𝑖𝑛 𝑠𝑡𝑖𝑙𝑙𝑖𝑛𝑔 𝑡𝑖𝑙 𝑎𝑡 𝑡𝑣𝑖𝑛𝑔𝑒 𝑛𝑜𝑔𝑒𝑛 𝑡𝑖𝑙 𝑛𝑜𝑔𝑒𝑡, 𝑒𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑓𝑜𝑟 𝑎𝑡 𝑠𝑘𝑎𝑓𝑓𝑒 𝑠𝑖𝑔 𝑠𝑒𝑙𝑣 𝑒𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑎𝑛𝑑𝑟𝑒 𝑒𝑛 𝑢𝑏𝑒𝑟𝑒𝑡𝑡𝑖𝑔𝑒𝑡 𝑓𝑜𝑟𝑑𝑒𝑙.
𝐺𝑟𝑜𝑣 𝑓𝑜𝑟𝑠ø𝑚𝑚𝑒𝑙𝑠𝑒:
𝐺𝑟𝑜𝑣 𝑒𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑔𝑒𝑛𝑡𝑎𝑔𝑒𝑛 𝑠𝑘ø𝑑𝑒𝑠𝑙ø𝑠ℎ𝑒𝑑 𝑖 𝑡𝑗𝑒𝑛𝑒𝑠𝑡𝑒𝑛 𝑒𝑟 𝑠𝑡𝑟𝑎𝑓𝑏𝑎𝑟𝑡 -(𝑠𝑡𝑟𝑎𝑓𝑓𝑒𝑙𝑜𝑣𝑒𝑛 § 157).
𝐵𝑒𝑠𝑡𝑖𝑘𝑘𝑒𝑙𝑠𝑒:
𝐷𝑒𝑡 𝑒𝑟 𝑢𝑙𝑜𝑣𝑙𝑖𝑔𝑡 𝑎𝑡 𝑚𝑜𝑑𝑡𝑎𝑔𝑒 𝑔𝑎𝑣𝑒𝑟 𝑒𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑓𝑜𝑟𝑑𝑒𝑙𝑒, 𝑑𝑒𝑟 𝑘𝑎𝑛 𝑝å𝑣𝑖𝑟𝑘𝑒 𝑣𝑎𝑟𝑒𝑡𝑎𝑔𝑒𝑙𝑠𝑒𝑛 𝑎𝑓 𝑒𝑛𝑠 𝑜𝑓𝑓𝑒𝑛𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 ℎ𝑣𝑒𝑟𝑣.
𝑃𝑒𝑟𝑠𝑜𝑛𝑘𝑟𝑒𝑑𝑠:𝐷𝑒𝑡𝑡𝑒 𝑜𝑚𝑓𝑎𝑡𝑡𝑒𝑟 𝑏𝑙.𝑎. 𝑝𝑜𝑙𝑖𝑡𝑖𝑡𝑗𝑒𝑛𝑒𝑠𝑡𝑒𝑚æ𝑛𝑑, 𝑠𝑜𝑐𝑖𝑎𝑙𝑟å𝑑𝑔𝑖𝑣𝑒𝑟𝑒, 𝑙æ𝑟𝑒𝑟𝑒, 𝑠𝑢𝑛𝑑ℎ𝑒𝑑𝑠𝑝𝑒𝑟𝑠𝑜𝑛𝑎𝑙𝑒 𝑝å 𝑜𝑓𝑓𝑒𝑛𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 ℎ𝑜𝑠𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙𝑒𝑟 𝑜𝑔 𝑝𝑜𝑙𝑖𝑡𝑖𝑘𝑒𝑟𝑒.
𝐌𝐞𝐧𝐧𝐞𝐬𝐤𝐞𝐫𝐞𝐭𝐭𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝𝐞𝐫 – 𝐠æ𝐥𝐝𝐞𝐫 𝐨𝐠𝐬𝐚̊ 𝐬𝐨𝐦 𝐝𝐚𝐧𝐬𝐤 𝐫𝐞𝐭 /desværre passer denne sætning ikke!
𝐋𝐨𝐯 𝐨𝐦 𝐃𝐞𝐧 𝐄𝐮𝐫𝐨𝐩æ𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐌𝐞𝐧𝐧𝐞𝐬𝐤𝐞𝐫𝐞𝐭𝐭𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝𝐬𝐤𝐨𝐧𝐯𝐞𝐧𝐭𝐢𝐨𝐧 (𝐄𝐌𝐑𝐊)
§ 𝟏 𝐒𝐢𝐠𝐞𝐫 𝐢 𝐩𝐫𝐚𝐤𝐬𝐢𝐬, 𝐚𝐭 𝐄𝐌𝐑𝐊’𝐬 𝐛𝐞𝐬𝐭𝐞𝐦𝐦𝐞𝐥𝐬𝐞𝐫 𝐠æ𝐥𝐝𝐞𝐫 𝐡𝐞𝐫 𝐢 𝐥𝐚𝐧𝐝𝐞𝐭 (𝐢𝐧𝐤𝐨𝐫𝐩𝐨𝐫𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠).
𝐄𝐌𝐑𝐊 𝐚𝐫𝐭𝐢𝐤𝐞𝐥 𝟒 – 𝐟𝐨𝐫𝐛𝐮𝐝 𝐦𝐨𝐝 𝐬𝐥𝐚𝐯𝐞𝐫𝐢 𝐨𝐠 𝐭𝐯𝐚𝐧𝐠𝐬𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞𝐅𝐨𝐫𝐛𝐲𝐝𝐞𝐫 𝐬𝐥𝐚𝐯𝐞𝐫𝐢/𝐭𝐫æ𝐥𝐝𝐨𝐦 𝐨𝐠 𝐭𝐯𝐚𝐧𝐠𝐬- 𝐞𝐥𝐥𝐞𝐫 𝐩𝐥𝐢𝐠𝐭𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞.
𝐃𝐞𝐧 𝐄𝐮𝐫𝐨𝐩æ𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐔𝐧𝐢𝐨𝐧’𝐬 𝐜𝐡𝐚𝐫𝐭𝐞𝐫 𝐚𝐫𝐭𝐢𝐤𝐞𝐥 𝟓 – 𝐟𝐨𝐫𝐛𝐮𝐝 𝐦𝐨𝐝 𝐬𝐥𝐚𝐯𝐞𝐫𝐢 𝐨𝐠 𝐭𝐯𝐚𝐧𝐠𝐬𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞.
𝐒𝐥𝐚̊𝐫 𝐨𝐠𝐬𝐚̊ 𝐟𝐚𝐬𝐭: 𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧 𝐬𝐥𝐚𝐯𝐞𝐫𝐢, 𝐢𝐧𝐭𝐞𝐭 𝐭𝐯𝐚𝐧𝐠𝐬𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞, 𝐨𝐠 𝐦𝐞𝐧𝐧𝐞𝐬𝐤𝐞𝐡𝐚𝐧𝐝𝐞𝐥 𝐞𝐫 𝐟𝐨𝐫𝐛𝐮𝐝𝐭.
§ér jeg mener er overtrådt -
Dog er de IKKE gældende for os der skulle kunne gøre brug af disse, når det offentlige fejler!
Straffeloven – de “skarpe” paragraffer (strafferet)
§ 262 a – menneskehandel:
Rammer rekruttering/transport/ophold/modtagelse af en person, når der bruges fx ulovlig tvang (§260), frihedsberøvelse (§261) eller trusler (§266) (m.m.) – typisk til udnyttelse.
§ 262 b – menneskeudnyttelse:
Rammer udnyttelse af sårbarhed til arbejde under åbenlyst urimelige forhold (altså “moderne slavelignende” arbejdsforhold), også selv om “klassisk tvang” ikke kan bevises.
§ 260 – ulovlig tvang
Hvis nogen ved fx vold/trussel tvinger en person til at gøre, tåle eller undlade noget.
§ 261 – frihedsberøvelse
Hvis nogen berøver en anden friheden (fx låser inde, tilbageholder, kidnapper-lignende situationer).
§ 266 – trusler:
Trusler, der er egnet til at skabe alvorlig frygt (for liv, helbred, velfærd) om at begå en strafbar handling.
§ 237 – drab (manddrab):
Dækker direkte overtrædelser mod retten til liv (når nogen dræber en anden).
§ 250 – hensætte nogen i hjælpeløs tilstand:
Relevant hvis nogen fx efterlader/holder en person i en situation, hvor vedkommende er hjælpeløs (kan koble sig til “mad/husly” i grove tilfælde).
Grundloven – rettighederne som “bundlinje” (for staten)
§ 71 – den personlige frihed:
Grundregel: personlig frihed er ukrænkelig → staten skal beskytte mod vilkårlig frihedsberøvelse, og reglerne sætter rammen for retssikkerhed.
§ 75, stk. 2 – ret til hjælp, hvis man ikke kan ernære sig:
Ikke en “madpakke-paragraf”, men en grundlovsramme om, at personer uden mulighed for egen forsørgelse er berettiget til hjælp af det offentlige (relevant ift. eksistensminimum).
MorSø-Graff
MAGTEN DELT I TRE! Sådan undgår vi, at én bestemmer det hele 😱⚖️
Af Graff
Hvem bestemmer egentlig i Danmark? Er det politikerne på Christiansborg… eller dommerne i retssalene? Svaret er: Det er meningen, at ingen skal kunne bestemme det hele alene. Derfor har vi magtens tredeling – et system, der skal holde magten i kort snor 🔒
1) Folketinget: “Vi laver reglerne!” 🏛️
Det er her, politikerne vedtager lovene. Altså: Hvad må du? Hvad må du ikke? Hvad skal straffes?
Folketinget sætter rammen – og ja, regeringen spiller også tungt med i lovmaskinen.
2) Regeringen: “Vi får det til at ske!” 🚨
Når loven er vedtaget, skal den gennemføres i virkeligheden. Det er regeringen og hele systemet af myndigheder (ministerier, styrelser, kommuner osv.), der står for det.
Kort sagt: De udfører det, politikerne har besluttet.
3) Domstolene: “Stop – er det overhovedet lovligt?” 👩⚖️
Her kommer de sorte kapper på banen. Domstolene dømmer i straffesager og tvister – og de skal være uafhængige.
Det betyder: Politikerne kan ikke bare ringe og sige “døm sådan her”. (Og godt for det!)
Hvorfor alt det her?
Fordi alternativet er en skræmmende klassiker: Hvis den samme magt både kan lave loven, udføre den og dømme dig efter den… så har du et problem 😬
Magtens tredeling er derfor en slags demokratiets sikkerhedssele:
Forhindrer magtmisbrug
Sikrer kontrol
Beskytter borgerne
Men hey… er det helt skarpt i Danmark?
Ikke altid. Regeringen kommer typisk fra flertallet i Folketinget – så de to “magter” kan være ret tætte 🤝
Derfor er det ekstra vigtigt, at domstolene står fast – og at vi har kontrolinstanser som fx ombudsmanden.
P-media’s bundlinje:
Magtens tredeling handler om én ting: Magt skal møde modmagt. Ellers kan det gå galt.
