Jeg kom til verden en kold januarnat i 1967.

Voksede op med min mor og far og tre søstre (født i 1969, 1970 og 1972). Min opvækst var streng, men kærlig, og der har altid været mad på bordet – også i de hårde tider. Som barn fik jeg indimellem en ørefigen. Det var dengang ret almindeligt, og jeg oplever ikke, at det har skadet mig.

Begyndte i skole som 6-årig, fordi nogle kloge hoveder mente, jeg var langt fremme i skoene. Skolegangen var dog ikke altid nem. Jeg skiftede skole flere gange, dels fordi min far var daglejer/fodermester, og vi derfor måtte flytte efter hans arbejde – men også fordi jeg følte mig anderledes.

Var anderledes i mine interesser og i den måde, jeg gik til hverdagen på. Jeg interesserede mig tidligt for ting, de færreste på min alder tænkte over: oliekrisen i 1972, biler, teknik, naturen og universet – og meget mere.

I 1982 kom jeg i arbejde. Det var en udfordring at gå direkte fra skolebænken til landbruget, hvor man ikke bare skulle “lære”, men også tage fat. Der kom hurtigt sved på panden.

Ikke udlært Rosen/frilandsgartner, men næsten.

Har været slave i en del år, gået på gaden for at have råd til benzin til min kreidler florett, så jeg kunne passe mit (arbejde), for arbejdsformidling & kommunen.

Senere udviklede jeg et voldsomt blandingsmisbrug – først øl og spiritus, senere hash, metamfetamin og andet. Jeg gik i behandling i 1999–2000, og siden har jeg været stoffri. 

Stor tak til dig S. Hilling, uden din direkte udtalelse var jeg ALDRIG blevet klogere, TAK.

I dag har jeg et afslappet og kontrolleret forhold til alkohol.

I 2001 indledte jeg et langvarigt forhold med mine børns mor, og vi blev senere gift. Hun havde to piger med ind i forholdet på henholdsvis 1 og 4 år. I 2003 fik vi vores søn, og jeg har sjældent været så lykkelig. Senere ændrede forholdet sig markant, og vi blev skilt i midten af 2018.

Mine to døtre fik i 2009–2011 diagnoserne ADD og ADHD. Min søn fik i 2014–2015 diagnosen infantil autisme.

Den 3. februar 2017 blev vores yngste datter og vores søn tvangsfjernet. Vores søn blev hjemgivet ugen efter, og vores yngste datter efter cirka seks måneder. 

Jeg oplevede, at hjemgivelsen kunne være sket tidligere, men at Tønder Kommune ikke ville efterkomme Ankestyrelsens afgørelse om hjemgivelse.

I 2019 adopterede jeg den ældste datter, og i 2020 adopterede jeg min yngste datter.

Jeg har gennem 12½ år oplevet at blive personligt forfulgt af Tønder Kommune – med trusler og beskyldninger af den værste slags. Det har ikke kun ramt mig, men i høj grad også mine børn.

I min beretning fremhæver jeg kun de sager, der virkelig har sat spor – i mine børn og i mig. Nogle vil nok spørge: “Hvor er moren i alt dette?” Det vil jeg uddybe senere.

Jeg beklager på forhånd eventuelle stavefejl og mine til tider lange kommasætninger.