D

anmark, 5. juli 2026 — Retssikkerheden for børn og forældre i danske børnesager er under pres. Det viser både Rigsrevisionens gennemgang af anbringelsessager, Folketingets Ombudsmands opfølgning og udmeldinger fra Dansk Socialrådgiverforening.

Barnets lov trådte i kraft den 1. januar 2024 og skulle styrke børns rettigheder. Loven giver blandt andet børn partsstatus fra det fyldte 10. år, hvilket betyder, at børn i en række sager kan klage over afgørelser i deres egen sag.

Loven stiller også krav om, at barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende, før kommunen træffer beslutninger eller afgørelser om barnets forhold. Det fremgår af barnets lov § 5, stk. 3.

Alligevel viser en beretning fra Rigsrevisionen, offentliggjort i april 2026, at kommunerne ikke overholder lovens krav i 69 procent af de undersøgte anbringelsessager. Rigsrevisionen oplyser desuden, at 57 procent af børnene ikke havde fået udarbejdet en børnefaglig undersøgelse inden for fristen, og at kommunerne i 47 procent af sagerne ikke havde udarbejdet Barnets plan rettidigt.

Statsrevisorerne udtalte skarp kritik af området og pegede på, at Social- og Boligministeriet har kendt til problemerne i mindst 20 år uden at have tilstrækkeligt overblik over, hvordan de kan løses.

Folketingets Ombudsmand har efterfølgende indledt en undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i anbringelsessager. Undersøgelsen retter sig blandt andet mod udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelser og Barnets plan ved anbringelser uden for hjemmet.

Bekymringen handler ikke kun om formelle fejl. I børnesager kan mangelfuld sagsbehandling få store konsekvenser for både børn og forældre. Hvis en sag ikke er tilstrækkeligt oplyst, hvis barnet ikke bliver hørt, eller hvis forældrene ikke får mulighed for at kommentere oplysninger, kan kommunen ende med at træffe afgørelser på et forkert eller utilstrækkeligt grundlag.

Folketingets Ombudsmand fremhæver generelt, at partshøring er en vigtig del af myndigheders sagsoplysning, og at manglende partshøring kan føre til forkerte afgørelser, fordi afgørelsesgrundlaget kan være forkert eller utilstrækkeligt.

Dansk Socialrådgiverforening har samtidig advaret om, at mange socialrådgivere på børne- og familieområdet ikke oplever, at der er ressourcer nok til at leve op til kravene i Barnets lov. En undersøgelse fra foreningen viste, at 54 procent af socialrådgiverne vurderede, at deres arbejdsplads mangler ressourcer til at opfylde kravene i Barnets lov, mens kun 16 procent vurderede, at ressourcerne er tilstrækkelige.

Foreningen har også fremlagt udspillet “Tæt på Barnet”, som skal styrke børns og familiers retssikkerhed. Her peges der blandt andet på behovet for klare rettigheder, bedre børneinddragelse og rammer, der giver socialrådgiverne mulighed for at handle fagligt forsvarligt.

Samlet set tegner der sig et billede af et system, hvor lovgivningen på papiret giver børn og familier stærke rettigheder, men hvor praksis i kommunerne ikke altid følger med. Det skaber bekymring for, om børn får den hjælp, de har krav på, og om forældre oplever en fair og gennemsigtig behandling af deres sag.

FAKTA: Centrale rettigheder og regler

• Barnets lov trådte i kraft 1. januar 2024.
• Børn får partsstatus fra det fyldte 10. år og kan i en række sager klage over afgørelser.
• Barnets lov § 5, stk. 3 kræver, at barnets eller den unges holdning og synspunkter inddrages løbende.
• Forældre har som parter i en sag retssikkerhedsgarantier, herunder blandt andet partshøring, begrundelse og mulighed for at klage.
• Rigsrevisionen fandt lovbrud eller mangler i 69 procent af de undersøgte anbringelsessager.