Forholdet mellem Danmark og USA er stadig formelt et allieret NATO-forhold, men politisk er det markant belastet af USA’s gentagne udmeldinger om, at Grønland bør kontrolleres eller overtages af USA.

Reuters beskriver sagen som en kilde til spændinger mellem Washington og København — begge grundlæggere af NATO.

“Danmarks holdning”

Den danske regering afviser klart, at USA har ret til at overtage Grønland. Statsminister Mette Frederiksen sagde 4. januar 2026, at USA “ingen adkomst” har til at annektere Grønland, og at der allerede findes en forsvarsaftale, som giver USA vid adgang til Grønland. Hun opfordrede samtidig USA til at stoppe trusler mod en tæt allieret og mod et folk, der har sagt, at de ikke er til salg.

Danmark lægger vægt på tre ting:

1. Grønland er ikke til salg.
2. Grønlands befolkning skal selv bestemme sin fremtid.
3. Arktisk sikkerhed skal løses via NATO, Danmark, Grønland og allierede — ikke ved amerikansk overtagelse.

USA’s holdning

USA’s nuværende politiske linje er langt mere hård og sikkerhedspolitisk. Donald Trump sagde 7. juli 2026 ved NATO-topmødet i Ankara, at Grønland “bør kontrolleres af USA, ikke Danmark”. Han begrundede det med USA’s sikkerhedsinteresser og påstod, at Danmark ikke gør nok for Grønland.

Det betyder dog ikke, at hele den amerikanske befolkning støtter linjen. En Reuters/Ipsos-måling fra januar 2026 viste, at kun 17 % af amerikanerne støttede Trumps forsøg på at erhverve Grønland, mens næsten halvdelen var imod og 35 % var usikre.

Hvorfor er Grønland så vigtigt?

Grønland er blevet geopolitisk centrum i Arktis. USA har allerede Pituffik Space Base i Nordgrønland, tidligere Thule Air Base. Ifølge U.S. Space Force bruges basen blandt andet til missilvarsling, missilforsvar, rumovervågning og satellitkontrol.

Grønland er vigtigt på grund af:

• Militær placering mellem Nordamerika, Arktis og Europa.
• Missilvarsling og rumovervågning via Pituffik.
• Råstoffer og sjældne jordarter.
• Klimaforandringer, som åbner nye arktiske sejlruter.
• Stormagtsrivalisering mellem USA, Rusland og Kina.

Hvordan går det med Grønland?

Grønland står i en meget presset, men også strategisk stærk position. Politisk forsøger Grønland at fastholde, at landet ikke skal være en brik mellem Danmark og USA. Grønlands udenrigsminister Múte Egede udtalte ifølge Reuters, at Grønlands fremtid skal afgøres af det grønlandske folk selv, og at Grønland fortsat bør samarbejde tæt med sine allierede.

Meningsmålinger viser samtidig, at grønlænderne i høj grad afviser at blive en del af USA. Verian/Kantar-oversigten fra januar 2025 henviser til målinger omtalt i blandt andet Reuters, Politico og Sky News, hvor omkring 85 % af grønlænderne afviste at blive en del af USA.

Samtidig er billedet mere nuanceret: Mange grønlændere ønsker større selvbestemmelse eller uafhængighed på længere sigt, men ikke hvis det betyder lavere levestandard. En britisk parlamentsbriefing fra februar 2026 opsummerer, at en måling viste 56 % støtte til uafhængighed, men at 45 % var imod, hvis det forringede levestandarden.

Rigsfællesskabet og juraen

Grønland har omfattende selvstyre, men udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik ligger fortsat under Kongeriget Danmark, med tæt inddragelse af Grønland. Det danske udenrigsministerium beskriver, at Grønland fik hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009, mens Kongeriget Danmark efter grundloven har ansvaret for udenrigspolitik og internationale forpligtelser.

Vurdering

Forholdet mellem Danmark og USA er ikke brudt sammen, men det er klart mere anspændt end normalt. De samarbejder stadig i NATO og om Arktis, men Danmark, Grønland og store dele af Europa afviser USA’s krav om kontrol over Grønland.